MerchKøb
EN/DA

Juridisk

Handelsbetingelser

Senest opdateret 14. november 2026

Hvem sælger intet

Lorem Ipsum LI
Vesterhåb 2C, 8300 Odder, Denmark
CVR 46848756
E-mail: hello@intet.eu

Hvad du køber

Hos INTET køber du intet. Det er ikke en fysisk genstand, en digital fil, en tjenesteydelse, en donation eller en investering. Intet leveres. Du modtager en ordrebekræftelse på skærmen og en kvittering på e-mail, som begge siger at du har købt intet hos INTET. Med kvitteringen følger et gratis ejerbevis og en brugervejledning (PDF). De dokumenterer dit køb og er ikke en del af det du køber.

Pris og betaling

Prisen er 5 kr. i Danmark, 0,70 € i eurozonen og 0,75 $ i resten af verden. Alle priser er endelige: Der lægges ingen afgifter, fragt eller andre gebyrer til. Betalingen håndteres af Stripe. Vi ser og gemmer aldrig dine kortoplysninger.

Levering

Leveringen sker straks og fuldt ud når din betaling er bekræftet. Der er intet at sende, så der er ingen fragtomkostninger.

Fortrydelsesret og refusion

Dit køb leveres fuldt ud i det øjeblik din betaling er bekræftet. Før du betaler, giver du udtrykkeligt samtykke til øjeblikkelig levering og bekræfter at du dermed mister din 14-dages fortrydelsesret. Alle køb er derfor endelige: Et køb kan ikke annulleres eller refunderes, og der er intet at returnere.

Det påvirker ikke dine rettigheder hvis du er blevet trukket ved en fejl, trukket to gange eller trukket uden din godkendelse. Skriv til hello@intet.eu med dit ordrenummer, så retter vi det.

Klager

Skriv venligst til os først. Hvis vi ikke kan løse det sammen, kan du klage til Nævnenes Hus på naevneneshus.dk.

Lovvalg

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Bor du uden for Danmark, fratager det dig ikke den beskyttelse du har efter de ufravigelige forbrugerregler i dit eget land.

English

Copyright © 2026 INTET. Alle rettigheder forbeholdes.

Sælges af Lorem Ipsum LI, CVR 46848756 · hello@intet.eu

  • Handelsbetingelser
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
  • Support
  • Kontakt